
Har gennemført “Like-a-Pro” træning i “Wheel of Consent®” hos SchoolofConsent.org i Berlin.
Det er min intention at anvende denne træning i mine Tantric Bodywork-sessioner “1-til-1” samt som en del af workshops, jeg afholder, f.eks. inden for fotografi, selvsagt i følge de regler Dr. Betty Martin, skaber af Wheel of Consent®, har uddstedt for anvendelsen.
Indhold af træningen
“Like a Pro” bringer den transformerende praksis fra Wheel of Consent® til professionelle, der arbejder med emner som samtykke, grænser, relationel intimitet, kropslig autonomi, traumebearbejdning, seksualitet, kommunikation og berøring. Oprindeligt udviklet til behandlere, der arbejder med berøring, er kurset – efter stor efterspørgsel – blevet udvidet til også at omfatte fagpersoner uden berøring, såsom terapeuter, coaches, undervisere og workshopledere.
Denne efteruddannelse guider dig ind i en personlig, somatisk oplevelse af The Wheel og lærer dig derefter, hvordan du integrerer den i din praksis, så alle dine sessioner bliver trygge, effektive og tilfredsstillende.
Kurserne undervises af certificerede undervisere fra The School of Consent, som er trænet af Dr. Betty Martin, ophavskvinden til Wheel of Consent®.
(citat fra “Like A Pro”-beskrivelsen på skolens hjemmeside)
Wheel of Consent®
Wheel of Consent® illustrerer på en meget interessant måde “at give”, “at modtage”, “at gøre” og “at blive gjort ved” – hvilket skaber fire tydeligt forskellige kvadranter, som også føles forskellige, når man er “i dem”. Det hjælper os med at forstå de dynamikker, der er involveret i samtykkets cirkel (den positive side), men giver også indsigt i skyggesiderne uden for de grænser, vi alle har i forskellige former – og hvad der sker ved eller tæt på disse grænser.
Jeg finder dette meget hjælpsomt i mit Tantric Bodywork – men faktisk også langt ud over dette, da det også gælder relationer generelt.
Illustration © Dr. Betty Martin – downloadet fra School of Consent – og må anvendes i denne form i henhold til downloadsiden.


You must be logged in to post a comment.